Rejseberetninger mv.

14-03-2017

Så tænker jeg lige, at vi vil opdatere jer om vores liv lige nu, og hvordan fremtiden (måske) kommer til at se ud for Con Kiki.

For at fortsætte, hvor vi sluttede sidst, blev Torbens ryg ikke bedre, og han havde dagligt voldsomme smerter og kunne næsten ikke gå. Efter diverse lægebesøg, smertestillende medicin og telefonkontakt med det danske sundhedsvæsen, efterfulgt af en skanning, der viste en stor diskusprolaps, indså vi, at vi måtte til DK for at få ordnet den ryg. 

Forinden måtte vi også igennem den svære beslutning at ændre vores sejlplan. At sejle til Panama og ud i Stillehavet tør vi simpelthen ikke. Det er langt væk, og der er lange sejladser, og med Torbens ryg, som måske - og måske ikke, er i orden!!!

Så d. 10/2 fløj vi til DK og sagde på gensyn til Con Kiki samt Kasper & Julie.

Kasper & Julie skulle sejle rundt i British Virgin Islands og US Virgin Islands og passe godt på skibet! Vi tror og fornemmer, at de har hygget sig i de dejlige omgivelser med det skønne skib...

Hjemme i Dragør havde vi heldigvis et værelse stående hos Torbens mor, som har et stort dejligt hus. Der havde vi før afrejse sat vores senge og skabet var fyldet med tøj/sko. Så der flyttede vi ind.

D. 28/2 blev Torben så opereret på et privat ryghospital, CFR i Hellerup. Operationen gik fint, og han er nu i gang med at genoptræne og få ryg og ben til at fungere igen - efter 2 mdr. med afklemte nerver. Det går roligt fremad, men han føler sig nu ikke helt på toppen endnu. Vi håber, at det bare drejer sig om, at have tålmodighed!

Planen fremadrettet er ellers, at jeg nu på onsdag d. 15/3 flyver til Puerto Rico, hvor Con Kiki gerne skulle være ankommet, så jeg atter kan komme ombord, hvilket jeg glæder mig meget til.

Torben kommer så om 2-3 uger - måske til Den Dominikanske Republik. Vi vil så gerne sejle til Cuba, måske Bahamas og til sidst Florida. 

D. 10/5 bliver Con Kiki nok fragtet tilbage over Atlanten til Sydengland. Torben og jeg vil så stille og roligt – ca. 3 mdr. - sejle båden hjem til Dragør. 

Ja, det var jo langt fra den sejlplan vi lagde frem før afgang. Vi kunne have valgt andre modeller end den vi er kommet frem til. Men under de omstændigheder vi står med nu, er det det mest rigtige og sikre for os. 

Selvfølgelig giver det stik i maven, når vi tænker på, hvor vi skulle have været nu i henhold til sejlplanen. For ikke at tale om alle de dejlige steder vi ikke får set med Con Kiki.

Forhåbentlig får vi noget dejligt sejlads og set nogle spændende steder i Caribien før det går tilbage mod Europa.

Vi holder jer naturligvis opdateret undervejs!

10-02-2017

Den svære beslutning

De af jer, der har fulgt med i vores tur med Con Kiki ved, at jeg døjer med rygproblemer, og har fået konstateret en diskusprolaps i lænden. Det bliver ikke bedre, og status er, at jeg ikke kan sejle uden at forværre tingenes tilstand. Kirsten og jeg tager derfor til Danmark fredag d. 10/2 med håb om, at jeg kan få en operation.

Vi bliver derfor nødt til at træffe en beslutning om vores videre færd med Con Kiki. Der er flere alternativer:

-          Kirsten, Kasper & Julie kunne sejle båden videre mod Panama uden mig, eventuelt suppleret med en dygtig sejler (det kunne være et fremskridt J)

-          Vi kan lægge båden op i et ”hurricane hole” et sted i Caribien og genoptage sejladsen til næste vinter

-          Vi dropper planen om den videre færd ud i Stillehavet og sejler lidt mere i Caribien inden vi tager båden hjem

I kan nok forestille jer, at vi har haft mange overvejelser og diskussioner! Løsningen med at sejle videre i et stykke tid uden mig kan virke besnærende uanset, at jeg ville miste et par højdepunkter (Panama og Galapagos). Der er dog rigtigt meget sejlads forude, og viser det sig, at jeg (min ryg) ikke er i form til det måtte jeg så forlade båden igen og blive erstattet af en anden. Kirsten og Kasper synes ikke, at det var en god løsning, og det var sandt at sige heller ikke derfor vi drog af sted. Det var ikke båden der skulle rundt, men os der skulle have nogle fælles oplevelser.

Nå, til sagen. Vi har besluttet os for det tredje alternativ, og afslutter altså sejladsen til maj inden orkan-sæsonen sætter ind. Kirsten kan ret hurtigt vende tilbage til Caribien, og går alt vel med mig og operationen kan jeg vende tilbage seks uger efter denne. Det forudsætter færre og kortere sejladser, men det kan også lade sig gøre. Vi kigger lidt på mulighederne, og vi kunne eventuelt lægge en rute, der går her fra Virgin Islands over Puerto Rico, Den Dominikanske Republik, Haiti, Cuba og med afslutning i Florida. Måske Bahamas også kunne flettes ind.

Indtil videre er det altså Kasper & Julie, der er om bord på Con Kiki. De vil sejle lidt rundt her mellem Virgin Islands og kommer forhåbentlig til at nyde livet i store drag. Måske de også får lidt selskab hjemmefra.

Når det bliver maj skal båden hjem. Her er der også et par alternativer. Vi kan sætte båden på et skib i Florida, og få den sejlet til Europa. Southampton kunne være en mulighed og udgangspunkt for sejlads til sommer. Det skulle være en fin tur op mellem de britiske øer.

Det andet alternativ er, at Kasper, i selskab med et par dygtige sejlere, sejler båden til Europa. Det trækker lidt i Kasper, og vi må se … Hvis det kunne være et lille plaster på såret ville det være fint. Det er ingen hemmelighed, at det gør Kirsten og mig meget ondt, at Kasper & Julie ikke kommer i Stillehavet med Con Kiki. Kasper har trods alt opsagt sit job, og de har udlejet deres lejlighed.

Vi har fået meget sympati og mange opmuntringer fra mange af jer, og tak for det. Uanset, at vi ikke får de fantastiske oplevelser i Stillehavet som vi havde set frem til, er Kirsten og jeg ikke slået helt ud af de nye omstændigheder. Vi synes, at vi allerede nu har haft fantastisk mange dejlige oplevelser, og vi har virkelig nydt turen, og ikke et sekund fortrudt vores beslutning om at drage af sted. Vi havde faktisk på forhånd defineret Caribien som en milepæl, hvor vi skulle afgøre om vi ville videre. Det ville vi helt sikkert, var der ikke kommet en diskusprolaps i vejen. Kirsten er faktisk dag for dag blevet gladere for vort liv på Con Kiki og udbryder ofte et ”er det ikke fantastisk”, hvor vi kommer frem. Alligevel skal I altså ikke have ondt af os for vi fokuserer, med held, på det positive vi har oplevet fremfor det, vi ikke kommer til at opleve.

Det bliver mærkeligt, at lande i Danmark midt i den kolde februar, men dejligt at hilse på familie og venner igen. Vi håber dog, som sagt, hurtigst muligt at vende tilbage til de varmere himmelstrøg.

04-02-2017

Lidt nyt om vores liv til søs, hvor der både er gode, og mindre gode beretninger at dele.

Lad os starte med de gode historier.

Vi lå på St. Croix i 12 dage, både fordi vi ventede på Julies ankomst her, men også fordi der var meget blæsevejr, da vi så endelig var klar til sejlads.

Christianssted, hvor vi lå i bugten, er en hyggelig, caribisk by med mange fine, gamle bygninger og en god stemning. Vi var ikke helt så meget rundt på øen, men en tur til Frederiksstad blev det til. Kasper og jeg var også på fin en dykkertur.

Tirsdag d. 17/1 sejlede vi videre med retning mod De Britiske Jomfruøer (BVI), hvor vi havde glædet os til at sejle rundt. Først måtte vi dog lige igennem endnu en blæsende sejlads i modvind i otte timer - stakkels Julies første tur i Caribien! 

Der er mange små øer, som ligger ganske tæt, og derfor nemme at komme til. Vejret var også med os her, så det blev 10 dejlige dage med den skønneste sejlads, som vi havde drømt før afgang fra DK. Vi sejlede rundt mellem små og større øer og fandt nogle dejlige steder/bugter, hvor vi enten lå ved en mooring eller smed anker. 

At bade og snorkle i det turkise vand er bare så skønt .....

Tortola er den største af BVI’erne, og her lå vi i havn i Roadtown, fordi der skulle ordnes nogle småting på båden. Vi udskiftede pumpen på det ene toilet og fik sat en ny søventil på holdingtanken, da den gamle ikke ville lukke helt. Søventiler, der ikke kan åbne/lukke problemfrit er ”forbudte”.

Roadtown er en livlig by og præget af at mange krydstogtskibe lægger til her.

Kasper og Julies veninde, Lisa, kom d. 18/1 - og skulle sejle med os i 2 1/2 uge. Vi ”gamle” kendte ikke Lisa på forhånd så derfor spændende at se om kemi mv. er i orden. Lisa er heldigvis et alletiders bekendtskab, så selskabet fejlede ikke noget, med tre unge i højt humør. 

Vi besøgte de tre største øer Tortola, Virgin Gourda og Jost Van Dyke - og også nogle mindre undervejs såsom Peters Island, Coopers Island og Salt Island. 

Især Jost Van Dyke er en sjov og anderledes ø - lige som sit navn (den skulle være opkaldt efter en hollandsk sørøver)! Den største bugt hedder Great Harbour, og der lå vi i to dage. En lille hyggelig by var der inde på land, hvor hovedattraktionen var en bar, spisested og butik ved navn Foxy's (stiftet af en kendt musiker ved navn Foxy Callwood) - og her var der ellers gang i den, bare spørg vores unge gaster!!! Det siges at Keith Richard hænger ud her fra tid til anden. Han passer også godt ind!

Videre til De Amerikanske Jomfruøer igen - først St. John. Det meste af øen er nationalpark, og har de fineste strande og bugter. Vi lå to forskellige steder og nød det.

I søndags, d. 29/1 kom vi så her til St. Thomas, hvor vi ligger i bugten ved hovedbyen, Charlotte Amalie. Der er fint her, men byen bærer også præg af, at der kommer mange krydstogtgæster dagligt. Der er rigtigt mange smykke- og souvenirforretninger.

Som I måske kan huske har vi investeret i ny gummibåd (dinghy) og motor. Vi synes dog at skulle kæmpe lidt med nyinvesteringen – den har været væk TO gange!

Første gang var i St. Croix, hvor vi var ovre på nabobåden til drinks. Da vi skal tilbage spørger jeg, hvor gummibåden er? Kasper, som har lidt ejerskab, og altid sejler den, tror jeg spøger, men væk er den. Manden på båden, som har tøjret den, bliver noget bleg og får tændt sin egen gummibåd. Heldigvis finder vi den hurtigt liggende lige så fint inde på land, da der var pålandsvind! Et stort held idet det var en usædvanlig vindretning.

Anden gang er her på St. Thomas, hvor Torben og jeg er på lægeklinik. De tre unge er alene på Con Kiki og pludselig opdager Kasper, at dingy’en er væk. Det her er altså en stor bugt og havn med en del trafik. Han kalder på VHF om nogen har set den. Han får fat på kystvagten, der dog ikke har set eller hørt noget. Nabobåden får han råbt an, og der kommer en gut til assistance i sin gummibåd. De sejler rundt her i bugten og leder og spørger rundt. Til sidst finder de den, lige før solnedgang, tøjret i en lille havn helt vest i bugten. Nogen må have fundet den og bundet den fast der.

Heller ikke denne gang var den bundet ordentlig fast til båden - siger ikke, hvem der havde bundet den denne gang...... Kasper havde stadig høj puls, da han hentede os på kajen, da havde han kun lige fundet den 10 min tidligere!!!

Den mindre gode historie er, at Torben stadig døjer med voldsomme smerter i ballen og ned i benet. Vi har besøgt en ortopæd læge her, og Torben er blevet MR-scannet. Og som vi nok havde frygtet, er der en stor diskusprolaps (muligvis samme sted som tidligere!). Der er jo ingen tvivl om, hvad lægerne her mener - operation er det bedste, da der kan gå lang tid før han igen er 100%.

Så her er vi nu og ved ikke lige på stående fod, hvad det ender med. Det hælder i hvert fald til at Torben tager til DK for at få behandling (operation eller konservativ) og ro/hvile til ryggen. En båd er jo absolut ikke et godt sted at være med dårlig ryg!!! Sejlads i søgang er helt umuligt!

Tør vi overhovedet sejle videre bagefter med en "skrøbelig" ryg eller slutter turen om kort tid???

Vi er gået i tænkeboks og skal nok holde jer opdateret ......

 

10-01-2017

St.Croix

St. Lucia - Dominica - Guadeloupe - Antigua - St. Eustatius - Sint Maarten - St. Croix

Lidt nyt her fra Caribien i det nye år. Ja, vi er selvfølgelig spændte på, hvad 2017 skal bringe af oplevelser - og om vi kan følge sejlplanen!

Håber alle har haft en dejlig jul - og er kommet godt i gang med det nye år!

Vi har siden sidste opdatering besøgt mange fine steder og mødt mange søde mennesker. Sejladserne mellem øerne har dog været en blandet fornøjelse - indtil nu! Generelt har det været for blæsende og med mange regnskyl. Så hvis I derhjemme tror, at alt er solskin, og kolde drinks, er det ikke helt rigtigt. 

St. Lucia - vi fik ikke set helt så meget af øen, som vi gerne ville af flere grunde. Der var flere ting, der skulle ordnes på båden efter vores tur over Atlanten - heldigvis ikke alvorlige. Der skulle også vaskes, gøres rent og handles ind.

Det var også hyggeligt i havnen at følge med, når de forskellige både fra ARC'en kom i havn. Der var mange gode historier, der skulle fortælles, og mange dejlige gensyn. De to andre danske både der deltog så vi også en del til og havde hyggelige timer sammen. Men alt har en ende, og vi måtte videre - og sige farvel til mange gode mennesker, vi nok ikke møder igen! Så 9/12 drog vi videre.

Dominica - vi havde læst og hørt, at denne ø skulle være særligt grøn og frodig. For første gang skulle vi ikke i havn, men ligge ved en mooring (en fastlagt bøje med et anker) i bugten - Prince Ruberts Bay ved Portsmouth. Det kan være grænseoverskridende at ligge for svaj, som det hedder, og stole på at mooring elller anker holder. Der var faktisk voldsomt blæsevejr de dage vi lå der, og båden drejede og vippede, men alt holdt!

Vi havde en fin sightseeing-dag der, hvor vi først var på ro-tur på Indian River med guide, den var som en fin mangrove - fantastisk flot. Guiden fortalte os om landets historie, og var stolt over, at de var blevet selvstændige i 1978 - og så sang han nationalsangen. Herefter var vi på køretur i det nordlige af øen og så, hvor frodigt der var - et helt spisekammer lige uden for døren. MEN hold da op, hvor var byen , Portsmouth, ussel og fattig, virkede helt trøstesløs. Det er nok prisen for at være selvstændige - desværre!

Guadeloupe - så gik turen til denne franske ø. Og her var standarden en hel anden, med en moderne marina med alt dertil hørende. Anette og Piet, som havde været med i snart seks uger, skulle flyve hjem herfra to dage efter ankomst. Først var der lige en fødselsdag, der skulle fejres d. 14/12, og jeg blev fejret med alt, hvad jeg kunne ønske. Pyntet op med flag og pandekager til morgenmad, så var dagen godt i gang.

Vi gik en lang tur ind til hovedbyen, Pointe-a-Pitre. Her var liv, kulør, kaos og glade dage. Om aftenen god mad på havnen, og en drink før sengetid - og så var jeg et år ældre!!!

Dagen efter sagde vi farvel til Anette og Piet - og deres gode selskab og store hjælp med alt på båden. Men vi ses senere igen på Con Kiki, når vi skal gennem Panama.

På Guadeloupe blev storsejlet pillet ned og sendt til reparation, og Kasper og Torben begyndte at kigge på ny gummibåd, da den medbragte fra Danmark maks. kan sejle med tre voksne.

Pigeon Island - op ad Guadeloupes vestkyst - to nætter havde vi for anker her på vej mod Antigua. Et fint sted, hvor vi fik badet fra båden og svømmede med skildpadder. Kasper og jeg var også en tur på hhv. dykker- og snorkeltur - så flot.

Antigua - mandag d. 19/12 sejlede vi tidligt afsted trods lidt blæsende vejr. Det blev også en tur herefter med meget vind og store bølger ind skråt forfra. Sådanne ture er ingen fornøjelse, og skal nærmest bare overstås. Nå, frem kom vi og endte i havn i Falmouth. Vi fandt ud af, at det var for de rigtigt store både - og pladsen kostede lige knap 1000 kr. i døgnet - og det var alligevel for voldsomt for kaptajnen!!!

Næste dag sejlede vi om i English Harbour lige ved siden af og fik en fin plads i Nelsons Dockyard - med agterenden til kaj og anker i stævnen. Nelsons Dockyard er en national park på Antigua, med gammel engelsk historie fra admiral Nelsons tid omkring 1785. Der var også mange besøgende, og dermed liv rundt omkring. Faktisk var det som at bo i/ved et museum. 

Mathias skulle komme d. 20/12, og det havde vi alle glædet os til. Det var også godt at se ham igen og vide, at han skulle med i de næste 2 1/2 uge - over jul og nytår.

D. 23/12 lejede vi en bil og havde en god tur rundt på øen. Vi gjorde også stop i St. John, øens hovedstad, og her var sørme også et vældigt leben. Mange krydstogtskibe lægger til her.

Juleaften startede med frugtpunch og popcorn kl 17.30 - efter et bad til alle!!! Middagen fik vi på Admirals Inn - øens ældste kro, som lå her. Herefter hjem på båden og få kaffe, rom, konfekt og pakkeleg (hver havde købt 2 gaver til dette) - så hyggeligt. Men kl. 23 var alle flade, og det var godnat!

Dagen efter, 25/12, var så endnu en fødselsdag. Kasper blev 27 år, og det blev vanen tro fejret med dansk julefrokost - direkte fra DK fra Den lille Slagter i gågaden i Dragør :-) Men i år altså ikke på Hollændervej! I Nelsons Dockyard var der julestemning og barbecue - og mange juleklædte folk.

St. Eustatius – kl. 2.15 d. 26/12 sejlede vi ud af English Harbour mod St. Eustatius. En tur på ca. 14 timer, og da vi hellere vil sejle ud af havn end komme ind et fremmed sted i mørke, måtte vi så tidligt afsted. Da vi kom til bugten, blev vi noget forbavsede over, hvor stille der var, og ikke en båd var i sigte. Skulle vi være her i 4-5 dage? Ja, vi havde jo booket et dykkerkursus i fire dage. St. Eustatius er en hollandsk ø, og dykkercentret blev drevet af fire hollændere, som havde købt stedet for syv år siden, og nu havde en del ansatte. De havde nu et rigtig hyggeligt sted med cafe, lidt forretning - bare et rart sted at hænge ud, man kunne hurtigt fornemme den gode stemning. Så her knoklede Mathias, Torben og jeg i fire dage med både teori og praktik fra kl. 8.30 til 17.30. Kasper, som allerede havde dykkercertifikat, havde adskillige dyk med andre grupper i de dage. Der var da nogle barrierer, der skulle overvindes, når man sidder og laver øvelser på havets bund! Men vi fik certifikatet og en god oplevelse. Øen fik vi ikke set så meget af, da vi var godt trætte om aftenen. Men der bor kun 3500 folk her, så er man til stilhed, kunne det være en mulighed. 

St. Maarten - efter at have afsluttet dykkerkursus fredag aften, sejlede vi lørdag d. 31/12 om morgenen afsted mod St. Maarten. Igen blev sejladsen lidt voldsom med vindstyrke på 15-20 m/s, og store bølger ind forfra suppleret med kraftige regnskyl. Her skulle vi fejre nytårsaften og Kasper havde på Facebook fået solgt vores gummibåd til en her på øen. Efter at have fået en fin havneplads i Simpson Bay og ordnet indregistrering, trængte alle til en lur, hvis vi skulle holde til midnat. Herefter bad til alle og barbering til drengene. Kl. 20 var vi klar til drink, og senere mad på havnen på en hyggelig mexicansk restaurant. Vi gik en tur op i byen, hvor vi fandt en bar lige ud til havnen og så det flotteste fyrværkeri - og trådte ind i 2017.

Sint Maarten ligger sydligt og er hollandsk, mens Saint Martin ligger mod nord og er fransk. Lufthavnen, på den hollandske del, er berømt for at ligge meget tæt på stranden Maho, og når flyene lander og letter, sker det lige hen over hovedet på folk på stranden. Står man tæt på hegnet, når de letter, bliver folk simpelthen blæst væk. Der var vi ude om søndagen - og selv om vi bor i Dragør tæt på kystvejen, var det her helt fantastisk at se/opleve. Vi var på øen i fire dage og fik også slappet af og badet flere gange, så det var endnu et fint besøg. Der blev også købt ny gummibåd. 

St. Croix - efter 20 timers sejlads nåede vi her til Christianssted på St. Croix torsdag d. 5/1. Mathias skulle flyve hjem dagen efter. Han nåede at få set lidt af byen her, og der er ganske fint med mange gamle danske bygninger. Det har været hyggeligt at have ham med, og hvor ofte får man lov og mulighed for at være sammen med sine voksne børn i 2 1/2 uge?

Vi ligger nu for anker her i bugten, lige ud for fortet Christiansværn, og bliver her mindst en uge, da Kaspers Julie flyver hertil, og skal være med os i 2 mdr.

Der er desværre en slange i paradiset da Torben har fået voldsomme rygproblemer. Det startede let for ca. en måned siden, og her den sidste uge er det blevet slemt. Han kan næsten ikke gå trods smertestillende medicin. Vi er selvfølgelig nervøse for, at det kan være en diskusprolaps - igen! Det kan være svært at komme igennem til læger og hospital her og finde ud af, hvad det rigtige er. Men sikkert er det, at det skal blive bedre ellers......... Ja, så selvfølgelig gør vi os mange tanker og spekulationer, for bådlivet er bestemt ikke for folk med rygsmerter. Vi er dog positive og tror på bedring!

Man kan jo næsten også sige, at dette var en halvårsberetning - d. 15/1 er det faktisk 1/2 år siden vi sejlede ud af Dragør Havn - tænk hvad vi har oplevet siden da!

 

06-12-2016

Caribien

Las Palmas - Mindelo (Cap Verde) - St.Lucia

Vores tre uger i Las Palmas var på mange måder rigtig fine. Selv om vi jo havde en "to do liste", var der fin tid til at nyde livet på havnen. Vi fik nok ikke rigtig set så meget af Las Palmas og Gran Canaria, som vi kunne ønske eller burde! Vores tanker var forståeligt nok meget fokuseret på turen over Atlanten og forberedelser hertil.

I løbet af de tre uger ankom også flere og flere både, som skulle deltage i ARC'en (Atlantic Rally for Cruisers) og på den måde, får vi hurtigt nye venner i vores fælles projekt. Vi var tre danske både, som skulle deltage - et middelalderende ægtepar, en familie med tre børn og så os. Vi fik ofte en sludder om stort og småt - og en enkelt GT blev det også til!!!

Vores nye besætning kom - Kasper 10 dage før og Anette og Piet fem dage før afgang. Så der var god hjælp til forberedelser og tage beslutninger, som kan være svært til tider.

Torbens og mine opgaver ombord er meget køns inddelte. For jer som kender os godt, kommer det ikke som en overraskelse. Så han sørger for båd og udstyr fungerer optimalt - og jeg for mad, drikke, rengøring, vask og medicinkasse. Sikkerheden ombord er vi dog fælles om og vi har begge godt styr på vores grej.

Vores nye gaster kan heldigvis hjælpe til både i køkkenet og på dækket, så det er bare dejligt. Torbens "to do liste" er ofte afhængig af folk, som skal komme og hjælpe. Så at få fat i dem og aftale dag/tid, kræver god tålmodighed. "Manana" var det hyppigste ord i de dage og det var svært at tage dem alvorligt. MEN næsten alt lykkes og båden blev klar.

Proviantering til vores tur, var også en stor opgave. Hvor skal vi handle? Hvor meget?
Hvornår? Hvordan får vi det bedst pakket væk? Hvordan opbevares det bedst?
Det lykkes det hele med god hjælp af vores gaster og Julie (Kasper's kæreste som også var hos den sidste uge før afgang).

I den sidste uge havde ARC'en fire dage med forskellige lektioner om sejlads og praktiske ting, som er godt at vide. Dem kunne man melde sig på alt efter lyst og behov. Vi synes, der var flere gode emner. Desuden var der om aftenen sociale arrangementer af forskellig art.

Så var dagen ved at nærme sig. Havnen summede af afsluttende travlhed og spænding - og vi glædede os også til at skulle afsted nu. Søndag d. 6 nov. smed vi fortøjninger, så vi var klar til at passere startlinjen kl 13. Det var virkeligt festligt med mange mennesker og musik til at få alle 75 både godt afsted.

Kursen var i første omgang sat mod Cap Verde - 850 sømil. Bortset fra første aften/nat, hvor der var vindstille og vi måtte starte motoren - var der en god frisk vind alle dage. Så det blev en urolig sejlads, men det gik stærkt.... Efter knap seks dage - lørdag d 12 nov kl 7.30 sejlede vi over målstregen i Mindelo.

Vi havde nu fire dage her og det var et hyggeligt bekendtskab. Cap Verde består af flere små øer, vi boede på Sao Vincente. Vi var lidt rundt i byen (mest netcafe!) og en eftermiddag på stranden. En formiddag var vi på en tre timers bustur på øen. De er fattige og øen er ikke særlig frugtbar, de håber på noget turisme. Vi så ikke andre øer, men hørte at naboøen er særdeles grøn.

Ellers var der jo hyggeligt i havnen, hvor alle ARC både lå side om side. Så det er altid spændende at høre om de andres ture og fortrædeligheder!

To dage før vi skal videre, opdager vi, at al den frosne vacumpakkede kød, som skulle holde 3-4 uger i køleskab (købt i Las Palmas) ikke er tætte. Køleskabet sejler med blodig saft fra kødet - øv, øv.... Altså måtte vi igang med at rengøre et overfyldt køleskab. To pakker kød måtte smides ud og af alle de andre pakker, lavede jeg forskellige færdige retter. Så i 28 graders varme på Cap Verde stod jeg i kabyssen og lavede mad - seks forskellige og nogle i dobbelt portion, så ni poser mad. Anette og Piet gjorde alt i køleskabet rent.
Men hvor var det godt vi opdagede det der og ikke midt på Atlanten!!! Og nu skulle jeg ikke lave mad i ni dage.

Onsdag d 16 nov var vi klar til afgang igen. Det var ikke festligt som i Las Palmas, men sjovere på den måde, at alle både lå tættere over startlinjen og de første mange timer.
Siden spredes feltet og der kan gå lange perioder, hvor vi ikke spotter nogle både. Vi har en ARC-device med ombord, så dagligt får vi data på alle bådes placeringer og fart. Desuden kan vi via vores satelittelefon hente vejrfiler udsendt af ARC dagligt.

Sejladsen over Atlanten har været en god og stor oplevelse. 18 dage og 2085 sømil blev det til. Generelt har vi haft for lidt vind og dermed sejlet langsomt med sejl, der ofte slasker, fordi der ikke er nok vind til at fylde dem ud - så frustrerende! MEN sejladsen var ellers behagelig rolig og vejret for det meste skønt. For det meste på denne tur er det medvinds sejlads, hvor vi har haft storsejl og forsejl ud til hver side. Om dagen har vi ofte haft genakker oppe (et stort let sejl).

Er par gange mødte vi de kendte squall's, som giver voldsom regn og vind fra forskellige retninger - heldigvis var de små og hurtigt overståede, dem vi løb ind i.

Hurtigt får man en hverdag på havet, selv om der ikke er meget at lave. Starter med kaffe om morgenen og nyder de specielle omgivelser. Så morgenmad som ofte var musli med frisk frugt og mælk. Frokost sprang vi over, og istedet en snack i form af kiks, popcorn (Kaspers hjemmelavede - uden mikroovn) eller andet. Tidlig aftensmad ca kl 17.30 og da havde vi jo alle mine færdigretter, hvor der bare skulle ris/pasta eller kartofler til. Første 10 dage spiste vi dem, og ikke en blev smidt ud. Herefter fik Kasper i den grad gang i fiskeriet, så hver gang snøren kom i vandet, kom der en (eller to fisk) på. Han fangede to fine tun og fire doradoer, som alle blev tilberedt forskelligt og spist med velbehag.

Det bliver tidligt mørkt og vi skiftes jo til sejlvagt om natten, så folk gik tidligt til køjs.Vi havde fire timers vagt ad gangen med to timers overlap. Så første mand var på kl 19 til 21, herefter kom en frisk mand og man kunne så som oftest hvile i cockpit de sidste to timer, men var tæt på, hvis der var brug for hjælp og ingen var alene i cockpit. Når næste mand kom kl 23, kunne man krybe til køjs. Vi roterede således, så vi hver dag mødte to timer senere og på den måde kom natten igennem på forskellige tider. Alle synes at denne måde fungerede fint.

Med hensyn til bad, så har vi en udendørs bruser bagerst i båden, så her blev der taget bad, når der var behov for det!!!

Anette og Piet var "watermaker folk", så hveranden el tredje dag lavede de vand på dunke og i vores tank. Watermakeren ligger under deres seng, så det var jo klart deres job. Det fungerer virkeligt fint og smager godt. Så behøver vi heller ikke spare helt så meget på det ferske vand.
Vores duogen (vand/vindgeneratoren) har også været igang på stort set hele turen. Dog producerer den ikke helt nok til vores forbrug, så tændes generatoren nogle timer, så vi er med igen.

Selvfølgelig sender vi mange tanker til jer derhjemme og mange er savnet. Men det er underligt at sidde herude på havet og tænke på jeres december travlhed - det lider vi ikke af et sekund. Faktisk er vi jo helt uden nyheder og mobil her, men har da fået med at USA har fået ny præsident, DK har fået ny regering og hvem der vandt " Vild med dans"- var der ellers andet?

Status over uheld på turen:
- Mistet en sejlpind til storsejl
- Tovtrækket til vores storsejl har en defekt/revet over inderst
- Genua fald/beslag itu, så sejlet faldt ned (andet fald taget i brug)
- Gassen virker ikke de to sidste dage (og ja, flasken er fuld og der er tændt på kontakten!)
- Forlanterner er itu (men vi har lys i masten, som foreskrevet)
- Diverse blå mærker på besætningen!!!

Fakta - 18 dage har vi ikke:
- haft fodtøj på
- rørt alkohol
- haft pungen oppe
- været på sociale medier
- (drengene!) blevet barberet

Søndag d 4 dec sejlede vi over målstregen i St.Lucia kl 8.35 lokal tid (DK kl 13.35). Fantastisk endelig at være her i Caribien, noget af det vi drømte om derhjemme i DK. Nu glæder vi os til at sejle rundt her i nogle måneder og holde jul/nytår under fremmede himmelstrøg med vores to drenge - Mathias kommer d 20 dec i 3 1/2 uge og sejler med os.


Glædelig Jul og et Godt Nytår til jer alle - I hører fra os i 2017! (måske før!!!)