04-02-2017

St. Croix - Tortola - Virgin Gouda - Jost van Dyke - St. John - St. Thomas

Lidt nyt om vores liv til søs, hvor der både er gode, og mindre gode beretninger at dele.

Lad os starte med de gode historier.

Vi lå på St. Croix i 12 dage, både fordi vi ventede på Julies ankomst her, men også fordi der var meget blæsevejr, da vi så endelig var klar til sejlads.

Christianssted, hvor vi lå i bugten, er en hyggelig, caribisk by med mange fine, gamle bygninger og en god stemning. Vi var ikke helt så meget rundt på øen, men en tur til Frederiksstad blev det til. Kasper og jeg var også på fin en dykkertur.

Tirsdag d. 17/1 sejlede vi videre med retning mod De Britiske Jomfruøer (BVI), hvor vi havde glædet os til at sejle rundt. Først måtte vi dog lige igennem endnu en blæsende sejlads i modvind i otte timer - stakkels Julies første tur i Caribien! 

Der er mange små øer, som ligger ganske tæt, og derfor nemme at komme til. Vejret var også med os her, så det blev 10 dejlige dage med den skønneste sejlads, som vi havde drømt før afgang fra DK. Vi sejlede rundt mellem små og større øer og fandt nogle dejlige steder/bugter, hvor vi enten lå ved en mooring eller smed anker. 

At bade og snorkle i det turkise vand er bare så skønt .....

Tortola er den største af BVI’erne, og her lå vi i havn i Roadtown, fordi der skulle ordnes nogle småting på båden. Vi udskiftede pumpen på det ene toilet og fik sat en ny søventil på holdingtanken, da den gamle ikke ville lukke helt. Søventiler, der ikke kan åbne/lukke problemfrit er ”forbudte”.

Roadtown er en livlig by og præget af at mange krydstogtskibe lægger til her.

Kasper og Julies veninde, Lisa, kom d. 18/1 - og skulle sejle med os i 2 1/2 uge. Vi ”gamle” kendte ikke Lisa på forhånd så derfor spændende at se om kemi mv. er i orden. Lisa er heldigvis et alletiders bekendtskab, så selskabet fejlede ikke noget, med tre unge i højt humør. 

Vi besøgte de tre største øer Tortola, Virgin Gourda og Jost Van Dyke - og også nogle mindre undervejs såsom Peters Island, Coopers Island og Salt Island. 

Især Jost Van Dyke er en sjov og anderledes ø - lige som sit navn (den skulle være opkaldt efter en hollandsk sørøver)! Den største bugt hedder Great Harbour, og der lå vi i to dage. En lille hyggelig by var der inde på land, hvor hovedattraktionen var en bar, spisested og butik ved navn Foxy's (stiftet af en kendt musiker ved navn Foxy Callwood) - og her var der ellers gang i den, bare spørg vores unge gaster!!! Det siges at Keith Richard hænger ud her fra tid til anden. Han passer også godt ind!

Videre til De Amerikanske Jomfruøer igen - først St. John. Det meste af øen er nationalpark, og har de fineste strande og bugter. Vi lå to forskellige steder og nød det.

I søndags, d. 29/1 kom vi så her til St. Thomas, hvor vi ligger i bugten ved hovedbyen, Charlotte Amalie. Der er fint her, men byen bærer også præg af, at der kommer mange krydstogtgæster dagligt. Der er rigtigt mange smykke- og souvenirforretninger.

Som I måske kan huske har vi investeret i ny gummibåd (dinghy) og motor. Vi synes dog at skulle kæmpe lidt med nyinvesteringen – den har været væk TO gange!

Første gang var i St. Croix, hvor vi var ovre på nabobåden til drinks. Da vi skal tilbage spørger jeg, hvor gummibåden er? Kasper, som har lidt ejerskab, og altid sejler den, tror jeg spøger, men væk er den. Manden på båden, som har tøjret den, bliver noget bleg og får tændt sin egen gummibåd. Heldigvis finder vi den hurtigt liggende lige så fint inde på land, da der var pålandsvind! Et stort held idet det var en usædvanlig vindretning.

Anden gang er her på St. Thomas, hvor Torben og jeg er på lægeklinik. De tre unge er alene på Con Kiki og pludselig opdager Kasper, at dingy’en er væk. Det her er altså en stor bugt og havn med en del trafik. Han kalder på VHF om nogen har set den. Han får fat på kystvagten, der dog ikke har set eller hørt noget. Nabobåden får han råbt an, og der kommer en gut til assistance i sin gummibåd. De sejler rundt her i bugten og leder og spørger rundt. Til sidst finder de den, lige før solnedgang, tøjret i en lille havn helt vest i bugten. Nogen må have fundet den og bundet den fast der.

Heller ikke denne gang var den bundet ordentlig fast til båden - siger ikke, hvem der havde bundet den denne gang...... Kasper havde stadig høj puls, da han hentede os på kajen, da havde han kun lige fundet den 10 min tidligere!!!

Den mindre gode historie er, at Torben stadig døjer med voldsomme smerter i ballen og ned i benet. Vi har besøgt en ortopæd læge her, og Torben er blevet MR-scannet. Og som vi nok havde frygtet, er der en stor diskusprolaps (muligvis samme sted som tidligere!). Der er jo ingen tvivl om, hvad lægerne her mener - operation er det bedste, da der kan gå lang tid før han igen er 100%.

Så her er vi nu og ved ikke lige på stående fod, hvad det ender med. Det hælder i hvert fald til at Torben tager til DK for at få behandling (operation eller konservativ) og ro/hvile til ryggen. En båd er jo absolut ikke et godt sted at være med dårlig ryg!!! Sejlads i søgang er helt umuligt!

Tør vi overhovedet sejle videre bagefter med en "skrøbelig" ryg eller slutter turen om kort tid???

Vi er gået i tænkeboks og skal nok holde jer opdateret ......