22-10-2016

Viana do Castelo-Porto-Figueira da Foz-Peniche-Cascais-Arrecife-Las Palmas

Jeg vil begynde med slutningen denne gang. 

Vi er nemlig nået til Las Palmas her på Gran Canarie fredag d 14/10. Så dejligt at have nået vores første rigtige milepæl, her 3 mdr. efter afgang fra Dragør. Ja, det er slet ikke til at forstå, at vi nu er nået så langt.

Det er et skønt og frit liv vi har os søens folk! Men.... der er også mindre gode dage for mig - mere herom senere.

At sejle dagssejladser langs Spaniens og Portugals vestkyst, har været flot. Er vi tæt på kysten ses tydeligt høje klipper, hvor store bølger slår op og til andre tider sandstrande - en fantastisk natur meget forskellig fra det flade Danmark. Det har været små/store hyggelige byer, vi har lagt til ved - ofte 1 el 2 nætter. Så selvfølgelig lidt begrænset, hvor meget vi får set.

I Porto var vi dog på travetur og fik set os lidt omkring - og fik ømme fødder!  Porto er en fin by, som ligger så flot ved floden Rio Duoro.

Generelt på turen ned til Cascais (der ligger 40 min fra Lissabon ) har vi haft ringe vind. Så i lange perioder måtte vi have motoren til hjælp. På sidstedagen mod Cascais, var der dog god vind i rigtig retning - og vi fik en god sejlads uden motor. Da vi skulle lægge til der ved gæstebroen, var der faktisk blæst godt op til 12-13m/s. Så er det rart, når havnens folk er på pletten til at hjælpe! I de fleste havne på vores sejlads her sydpå, får man anvist en plads - og ofte hjælper de os på plads.

God havneservice som man måske kunne lære lidt af i DK!!! 

Cascais er virkelig en fin by, hvor vi lå i 6 dage af flere grunde. Torben og Steffen har for over 50 år siden boet her i 2 år med søster og forældre. Så vi måtte jo lidt rundt og se, bl.a. deres "gamle" hus og kendte gader. Torben var kun 2 år dengang, så lidt begrænset, hvad han kunne huske, men Steffen havde styr på det!

Efter et par dage her, sagde vi farvel til Steffen - arbejdet kaldte igen, men det blev også til 4 1/2 uge ombord. 

Min søster, Siggi fandt tid og overskud til et besøg på tre dage. Så hyggeligt at se hende igen - og godt med lidt pigesnak efter al den mandesnak i flere uger!

Vi var selvfølgelig begyndt at tænke på vores videre sejlads mod Canarie-øerne. Der er langt og nu var vi kun os to - hvordan og hvornår?

Vi fandt en god løsning, da Steffens svoger, Georg, som er pensioneret og "gammel sejler" kunne rydde kalenderen og komme 2 dage efter.

Så fredag d. 7/10 kom Georg kl 11 og kl 12 sejlede vi afsted mod Lanzerote (Arrecife). Det var en tur på 640 sømil og ville tage omkring fem dage, hvis farten holdt. Så vores længste tur indtil videre.

Jeg siger det straks - det blev ikke min bedste tur! Efter nogle timer havde jeg det ikke godt, og resten af turen var jeg mere eller mindre søsyg. Jeg spiste næsten intet, og det jeg spiste kom op igen. Det er især, når jeg skal ned i kahytten og hente noget eller smøre en mad at jeg bliver meget forkvalmet. Det må siges, at det også var en urolig tur med store bølger/dønninger der kom ind skråt bagfra, som gør at båden laver rulle bevægelser - pyh....  At sove er også en prøvelse, kan I sikkert forstå. Så det bliver noget spredt og kortvarigt. Vi havde 3 timers vagt, hvor jeg havde fra 21-24. Georg fra 24-03 og Torben fra 03-06 + 1 time ekstra til Georg stod op. Så de prøvede da at være flinke ved mig!

Der var en fin, frisk vind det meste af turen, så vi kom fint derud af med 7-8 knob. Vi havde rebet sejlene (gjort dem mindre) det meste af tiden. Det tager måske lidt af farten, men båden krænger ikke helt så meget så...

Tror dog ikke Georg var helt tilfreds med dette!!! (han er vant til kapsejlads). Men skal vi være flere dage på havet, er vi nødt til at kunne komme nogenlunde rundt på båden - og alene på vagt, er det også fornuftigt at være på forkant med evt mere blæsevejr og have rebet sejlene.

Tirsdag d 11/10 kl 14 kom vi så til Arrecife på Lanzerote - 4 døgn og 1 times sejlads- i det skønneste vejr. 

Efter en god frokost og et hårdt tiltrængt bad, var jeg helt ovenpå igen. Og det er jo det gode ved søsyge, at man hurtigt er ovenpå igen, men...... 

Efter 2 overnatninger her i en dejlig havn og hyggelig by, sejlede vi videre om torsdagen mod Las Palmas.

Vi havde regnet med ca 20 timer sejlads hertil, men igen ræsede Con Kiki afsted med god fart. Så efter 17 timer, kl 5.30 fredag morgen og stadig mørkt, sejlede vi ind i Las Palmas havn. Ingen søsyge på denne strækning. Om det var søsygepillerne eller vindretning vides ikke, men ihvertfald rart!

Som sagt er der mange gode dage her - og så er der de mindre gode dage, som jeg er bange for at jeg bliver nødt til at tage med. 

Men selvfølgelig tænker jeg da over vores næste lange tur over Atlanten via Cap Verde. Afg herfra er søndag d 6/11 med ARC'en.

Så vi har godt tre uger her, men vores "to do" liste er også lang......

Bl.a røg vores nyopsatte duogen (vind og vandgenerator) sig løs i noget af det urolige vejr og kun heldigt, fik vi den reddet ombord igen. Beslaget er knækket og vi afventer et nyt fra England.

Så får vi snart nye folk ombord - Kasper, vores ældste søn og Anette og Piet, Torbens søster og svoger - og vi glæder os til at byde dem velkommen.