24-09-2016

Hamble-Poole-Roscoff-Camaret sur Mer-La Coruna-Muros-Viana do Castelo

31/8-23/9 2016

Det er lang tid siden, at vi har givet lyd fra os så det er vist på tide med en opdatering.

Vort ophold i Hamble ved Southampton blev noget længere end beregnet. Vi skulle have monteret en såkaldt DuoGen, og en redningsflåde. Duogen’en er en smart, om end grim, sag der kan producere strøm. Når vi sejler kan den sænkes i vandet, og en propel driver en generator, der altså producerer strøm så der kan lades på batterierne. Når vi ligger stille kan propellen skiftes med vindmøllevinger. Snildt. Se billede.

Grundet det forlængede ophold i Hamble kom vi ikke så langt mod det sydvestlige England som vi havde forestillet os. Vores to nye gaster, Steffen & Henrik, måtte derfor mønstre i Hamble d. 2/9, og vi sejlede dagen efter i livligt vejr til Poole nær Bournemouth. Efter at have lagt til i en nærmest tropisk regn begyndte spekulationerne om hvordan og hvornår vi skulle krydse Biscayen. Jeg kan love jer, at turen over Biscayen fylder rigtigt meget hos alle de mange sejlere vi møder. Biscayen kan være grusom i hårdt vejr.

Vi blev enige om, at vi ville sejle til Frankrig inden krydset over. Frankrig var ikke en del af vores oprindelige sejlplan, men jo altid et besøg værd. Vi satte kurs mod Brest i god vind og høj fart. Da natten kom lagde vinden sig dog fuldstændigt, og vi måtte starte motoren. I sig selv ikke noget problem havde det ikke været fordi vi fik en masse tang i skruen. Vi kunne derfor kun gå i tomgang (det hele rystede ved højere omdrejninger), og så bliver der pludseligt langt til Frankrig! Da det blev lyst hoppede Kirsten i våddragten og derefter vandet for at være sikker på, at det ”bare” var tang og ikke tovværk eller fiskenet eller det der var værre. Det var bare tang, men det var desværre ikke muligt at fjerne det til havs. Selv om det var næsten vindstille rullede der nogle store dønninger som gør det umuligt at arbejde under båden. Det er i hvert fald med livet som indsats. Vi humpede derfor videre indtil der kom god vind igen og ændrede destination til Roscoff i det nordlige Bretagne. På den sidste del af sejladsen fik vi besøg af delfiner og hvaler – de første på turen bortset fra marsvin. Stor begejstring – vi trængte også til det.

I Roscoff og siden Camaret-sur-Mer lå vi og ventede på det rigtige vindue til at krydse Biscayen. Meget frustrerende at brænde mange dage af på at vente. Begge havne og byer var dejlige, men fokus var på Biscayen. Jeg har ikke tal på antallet af vejrudsigter vi har trevlet igennem, men det er rigtigt mange.

Livet om bord var dog ganske glimrende. Kirsten fik i Henrik en hjælper og konkurrent ud i kokkekunsten. Vi fik også fixet nogle ting på båden og gået nogle ture. Alt i alt meget fint.

Endelig fandt vi det rigtige vindue til turen og vi sejlede fra Camaret-sur-Mer d. 17/9 om morgenen i friskt, men ok vejr. Vi skød en rigtig god fart og lå mellem seks og ni knob i det første døgns tid. Herefter døde vinden, og vi sejlede på motor i det næste døgns tid. Der var dog stadig store dønninger så lidt rulleri var der alligevel. På turens første og sidste del så vi utroligt mange delfiner. De er fantastiske at betragte og man kan få den tanke, at de tænker ligedan om os. De kommer i hver fald hen og ”kigger” og leger rundt om båden. Lidt hvaler så vi også. Flest af de mindre arter, men også et par af de større – dog kun på afstand.

I øvrigt sjovt at se og opleve, hvordan bølger og hav ter sig på Biscayen. Havdybden har stor indflydelse og jo dybere jo bedre, men en sjov fornemmelse at have 4.800 meter vand under kølen. Ekkoloddet måtte give op ved 169 meter.

En fantastisk dejlig fornemmelse da Nordspanien dukkede op i horisonten. En smuk og barsk kyst med et smukt landskab bag ved. Vel ankommet i La Coruna kunne vi gøre status. Turen var alt i alt gået godt. Vagtplan, proviantering, sejladsen og ikke mindst timing i forhold til vejr var perfekt. Størst på minussiden var at Kirsten igen blev søsyg. Måtte kigge i spanden en enkelt gang og sov derefter fire timer. Siden var K på toppen!

La Coruna var et godt bekendtskab, og vi fik hilst på nogle af de sejlere vi har mødt tidligere på turen. Vi fik byttet lidt løgnehistorier om vores respektive overfarter, og sådan skal det være. Specielt et norsk par havde haft en grufuld tur. De sejlede i hårdt vejr med vind på over 30 knob, og havde kæmpet med kæmpe bølger. De var store som fjelde sagde de og de må jo vide hvad de taler om. De var også faldet for fristelsen til at gå indenskærs, og havde haft nogle kæmpe brækkende søer ind bag fra. De turde, efter eget udsagn, ikke at kigge sig tilbage!

Henrik fløj hjem fra La Coruna. Vi andre sejlede videre til Muros i Spanien (vidunderligt sted) og er i skrivende stund på vej videre til Vina do Castelo i Portugal. Vi diskuterer vores videre færd. Grundet vores udstyrs- og vejrforsinkelser er vi noget bagud i forhold til planen. Vi har jo en deadline i forhold til start af ARC’en i Las Palmas. Vi havde håbet på at min bror, Steffen, kunne sejle hele vejen med til Las Palmas, men sådan kan det ikke blive. Han må hjem og passe sit arbejde. Selvfølgelig kan Kirsten og jeg godt selv sejle fra Lissabon til Kanarie-øerne, men det bliver hårdt kun at være to. Så erfarne er vi heller ikke!

Vi overvejer derfor om vi skal ændre planer og droppe Madeira og i stedet gøre holdt i Marokko. Også andre alternativer oppe at vende. Vi kan også prøve at ”skaffe” nye gaster, men det er med kort varsel. Vi har dog fået et par uopfordrede forespørgsler som vi kan overveje at gøre brug af. Er du (helst) erfaren sejler og har tid, lyst og mulighed for at støde til kan du jo råbe op!

Summa summarum – vi har det rigtigt godt og nyder livet. Største hurdle er at Kirsten ikke helt har fundet sine søben endnu, men jeg er sikker på at det kommer!