11-08-2016

Kiel-Rendsburg-Cuxhafen-Borkum-Vlieland-Den Helder-Amsterdam

1/8-11/8 2016

Så gik turen videre fra Kiel. Kanalen er næsten 100 km lang og forbinder Østersøen med Nordsøen. Turen starter med en tur i slusen inden indsejling i selve Kielerkanalen. Der er i sagens natur mange store skibe på kanalen, og det er meget hyggeligt at tøffe af sted for motor med land på begge sider. Efter nogle timer måske en anelse trivielt … Vi gjorde stop i hyggelige Rendsburg midt i kanalen inden vi tog sidste del, og ud i Elben. Lige ved udsejlingen i Elben stiftede vi bekendtskab med tidevand og tidevandsstrømme. Vi var selvfølgelig forberedt, men det var alligevel lidt vildt at blive skubbet af sted til Cuxhafen af en kraftig medstrøm.

Fra Cuxhafen er der kun en vej frem, og det er ud i Nordsøen. Vi er hæmmet af en ret stor dybgang (2,5 meter), og vi kan ikke komme ind på flere af de Frisiske Øer. Næste mål, Borkum, gav derfor sig selv. En lang tur på næsten 100 sømil, men vejret (dvs. vinden) så rimeligt ud. Virkeligheden blev dog en anden! Vi havde en kraftig vind og store bølger i næsen og måtte krydse lidt. Efter ret kort tid blev først Kirsten, og derefter Julie søsyge. Godt vi havde købt en ekstra spand i Cuxhafen J Vel ankommet til Borkum blev vi enige om at tage en hviledag. Det holdt dog ikke længe for vejrudsigten forudsagde stærk blæst et par dage fremme, og vi ville dermed være låst inde i Borkum, som ikke er et sted man ønsker at blive for længe. Vi stak derfor af sted på endnu en lang sejlads med hollandske Vlieland som mål. Igen en tålelig vejrudsigt, men den holdt heller ikke stik. Vi sejlede hele natten, og på den sidste del blæste det kraftigt op med vindstød op til 18 m/s svarende til hård kuling. Det blev faktisk temmelig ubehageligt med rigtigt store bølger. Julie blev igen søsyg … Stemningen var ikke i top, og alle glædede sig til at komme i havn.

Var turen til Vlieland mindre god var øen Vlieland til gengæld et rigtigt godt bekendtskab. Naturmæssigt kan den minde om den jyske vestkyst. Hovedbyen var meget hyggelig, og der var i det hele taget en dejlig og afslappet stemning.

Fra Vlieland ville vi til Den Helder. Der var to alternativer – ud i Nordsøen, bølgerne og søsygen eller bag om øerne. Vi arbejdede mest med alternativ to og studerede søkort, tidevand og tidevandsstrømme til den store guldmedalje. Kasper og jeg kom frem til at det kunne lade sig gøre at gå indenom, hvis vi timede gennemsejlingen af områderne med de laveste vanddybder optimalt. Der er en tidevandsforskel på 2,5-3 meter med skift to gange i døgnet. Som en sidste bekræftelse af at vores plan var rigtig gik vi op til havnekontoret. De frarådede på det kraftigste at gennemføre sejlplanen. Nå, efter endnu en snak i kahytten valgte vi at blive ved planen og sejlede af sted med en lille knude i maven. Da vi nærmede os de kritiske steder var der fuld fokus på bøjer, strøm og dybdemåleren. Det gik fint – vi kom aldrig på under tre meters vand og havde dermed en halv meter at rutte med. Jeg var dog lidt lettet da vi var på den rigtige side!

Noget mere oprørende var en radiomelding vi fik undervejs. Vi lytter hele tiden med på VHF-radioen, der bruges til almindelig kommunikation såvel som nødmeldinger. Og det var netop en nødmelding vi pludselig hørte. En meget oprørt kvinde sendte en mayday pga. mand overbord. Det var hendes mand der var faldet i vandet, og hun virkede, forståeligt nok, temmelig panisk. Hun kunne dog heldigvis angive bådens position, og den hollandske redningstjeneste tog over. Resten af kommunikationen foregik på hollandsk, men vi konkluderede, ud fra de ord vi kunne opfatte, at manden blev reddet. Det giver lidt kuldegysninger, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Om aftenen skulle Kirsten lige have repeteret brug af VHF-radio og positionsangivelser på kortplotteren.

Den Helder er en gudsforladt havn og vejret dårligt så vi lukkede af ned til kahytten, sænkede bordet, smed madrasser på og fladede alle fire ud til ”Blinkende Lygter”. Meget hyggeligt – jeg ved det fordi jeg for første gang i umindelige tider ikke faldt i søvn til en film ;-)

Fra Den Helder skulle vi videre til Amsterdam. Vi var lidt presset på tid fordi Kasper og Julie havde flybilletter hjem torsdag d. 11/8. Løsningen blev at Kasper og Julie tog toget til Amsterdam for at have en ekstra dag i byen og undgå endnu en gang søsyge til Julie. Kirsten og jeg sejlede så Con Kiki ud i Nordsøen endnu en gang. Vinden var 8-10 m/s, men denne gang fra nordvest så meget bedre. Vi havde en fin tur selv om der var ret store bølger.

Amsterdam er virkelig fin og vi ser frem til at nyde den. Vi har lige sagt farvel til Kasper & Julie, men ser dem heldigvis allerede på de Kanariske Øer sidst i oktober. Vi kan så glæde os til besøg af Johan og Mette, der kommer i weekenden og bliver de næste par uger.

Se billeder under ”Fotoalbums” …