Rejseberetninger mv.

22-08-2017

22/8 - 17 Dragør

Årøsund - Middelfart - Bogense - Ballen - Marselisborg - Ebeltoft - Grenå - Bønnerup - Hals - Ålborg - Nykøbing Mors - Thisted - Glyngøre - Ålborg - Hals - Skagen - Læsø - Anholt - Gilleleje - Rungsted - Dragør

Jeg starter lige med slutningen denne gang. 

Torsdag d. 17/8 sejlede vi ind i Dragør havn i gråt, vådt, blæsende og koldt vejr. Dejligt var det jo så at se søster og svoger på yderste havnemole med flag - og champagne skulle det senere vise sig. Lidt flere familie og venner dukkede op - og hyggeligt med en velkomstskål.

De sidste par uger, har vi nok begge været klar til hjemkomst. Efter en dansk sommer, som ikke viste sig fra sin bedste side, og mange dage/aftener i kahytten under vattæpper, glædede vi os nu til at komme hjem, og på plads i vores hus igen.

Men vi vidste jo også godt, at vi ikke skulle brokke os over manglende sol og varme. Vi har nok fået vores dosis i Caribien - tænk på alle her i DK med 3 ugers ferie!

Nå, men også lidt om vores sommersejlads ..... og nogle af de dejlige steder vi har besøgt, og om familie/venner vi har hilst på undervejs.

Da vi havde godt 2 mdr. til denne sejlads, havde vi snakket om at sejle ind i Limfjorden og ud til Vestkysten og op til Skagen - herfra måske til Norge og/eller Sverige. Men denne plan blev revideret efterhånden, som vejrudsigten vedblev med at være mest til den dårlige side. Vi ville ikke sejle i dårligt vejr, hvis det kunne undgås. Det gjorde jo, at vi nogle gange måtte ligge flere dage i samme havn. Vi droppede Vestkysten, Norge og Sverige - og besøgte i stedet Læsø og Anholt på vej hjem mod Sjælland.

På vej nordpå besøgte vi igen Samsø - og igen var vi heldige med vejret her. Ballen er en dejlig havn med masser af liv - også på land. Vi lejede cykler og havde en fin tur op til Nordby, hvor vi besøgte min gamle veninde, Else, som holder meget til her. Torben og Mathias brokkede sig dog lidt over de mange kilometer!!! 

Sejladsen i Limfjorden var fin, men desværre igen flere gange plaget af gråvejr og kraftig regn. Men det at sejle så tæt på land på begge sider, er jo rigtig fint.

Hals havn, som ligger ved indmundingen til Limfjorden, lå vi i af to omgange. Det er en hyggelig havn, som er ret besøgt og fyldt pga. placeringen.

Også Nykøbing Mors, Thisted og Glyngøre var rigtigt fine steder, hvor vi fik nogle gode traveture. I Glyngøre fik jeg også første dukkert i DK - koldt, men godt! Torben afstod, da han skulle tage billeder!!!

Så nåede vi også Danmarks nordligste punkt - Skagen. En rigtig fin by, som mange turister har fundet - især nordmænd og svenskere! Havnen er jo en kæmpe stor erhvervshavn. Vi fik en så fin 3 1/2 times guidet tur rundt på havnen, hvor vi startede kl. 7 i auktionshuset. Senere hørte vi om skibsværftet, diverse fabrikker, kystredningstjenesten og sluttede af i den svenske sømandskirke med kaffe og kanelboller!). Vi lejede cykler og besøgte Grenen og Gl. Skagen - med frokost på Ruths Hotel!

Læsø var også et fint besøg, og her havde vi ikke været før. Havnen var fyldt med svenske sejlere - tror der var to danske både! Vi kom rundt på øen med den offentlige bus, som her var gratis. Vi måtte jo se saltsyderierne og fik her hørt historien, om hvordan det hele startede og hvordan produktionen foregår i dag.

Og så alle de søde og dejlige mennesker, vi har hilst på denne sidste sejlads mod Dragør. Først var det vores yngste søn, Mathias og hans kæreste Jeanette, der sejlede med os i seks dage. Herefter Laura og Albert - min niece på 17 år og min nevø på 12 år, som også sejlede med os i seks dage - tak til jer alle fire for hyggeligt ungt selskab ombord på Con Kiki.

Af besøg undervejs på Con Kiki kan vi nævne: Grethe (min veninde), Lisa og Emma (Torbens kusine og datter), Sigrid og Martin (søster og svoger), Helle og Henrik (venner fra Dragør), Gitte (veninde fra Dragør), Susanne og Peter (venner fra Gilleleje), Gitte og Bjarne (venner fra Hørsholm). Dejligt at få besøg af jer alle.

I det hele taget har det været dejligt at mærke, at så mange har fulgt os undervejs på vores tur - både på alle vores gode dage, og på de mindre gode dage, hvor Torbens rygproblemer startede, og vi måtte ændre vores rejseplan radikalt.

13 fantastiske måneder har vi sejlet rundt med Con Kiki - og det har været stort på mange måder. En tur vi på bedste måde forberedte og glædede os til - og blev alt det vi havde håbet på og meget mere til! Desværre måtte vi slutte eventyret før planlagt, men hold da op, hvor har vi set mange fantastiske steder, og mødt mange dejlige mennesker - fyldt med gode oplevelser er vi nu.

Vi tror og håber bestemt ikke, at det er vores sidste langturssejlads - vi har fået smag for mere ...

04-07-2017

Årøsund, d. 1/7 2017

 

Bremerhaven - Brunsbüttel - Rendsburg - Damp - Sønderborg - Åbenrå - Årøsund

 

Helt ærlig, så har det været lidt svært at komme til tasterne denne gang. Men I skal jo ikke snydes for vores sejlads her i Tyskland, og nu Danmark. Måske er det ikke helt så eksotisk at skrive og læse om, som vores sejlads i Caribien!

Vi skal lige finde os tilrette i vores hverdag her på Con Kiki igen - og at tre nu er blevet til to.

Efter nogle gode oplevelser uden båd, hvor vi besøgte Cuba i fire dage og kørte rundt i Florida i 12 dage og til sidst Dragør i 10 dage - kørte vi til Bremerhaven d. 13/6.

Con Kiki kom i vandet samme aften, og alt gik fint. Båden lignede heldigvis sig selv, og det var rart at være tilbage.

Torbens bror, Steffen, kørte os ned til Bremerhaven og blev første nat ombord - og stor tak for hjælpen til ham!

I alt lå vi fire nætter her - to dage ventede vi på grønt lys fra tolderne, som skulle gennemgå diverse dokumenter før de ville frigive os. De ville eventuelt også komme om bord og tjekke båden. Det gik dog smertefrit, og en eftermiddag fik vi bare en mail, at vi kunne sejle nu. De efterfølgende to dage ventede vi bare på ordentlig vejr! Det var også rigeligt tid at bruge her, da havnen lå meget afsides, og der var intet nær havnen af cafe eller supermarked. 

Da vi endelig kom afsted var det tidlig morgen, da vi skulle ud med tidevandsstrømmen - og igennem en sluse for at komme ud af kanalen her.

Det blev en fin første sejlads med god vind til sejl og solen kom også. Vi besluttede undervejs, at sejle helt til Brunsbüttel, som ligger først i Kielerkanalen, og igen skulle vi igennem en sluse. Så kl. 21 var vi på plads her, og fik sen aftensmad!

Det er sådan en fin tur på Kielerkanalen, når vejr/vind ellers vil det - og det ville det den dag. Så vi nød i fulde drag den hyggelige og naturskønne sejlads. Kanalen er næsten 100 km lang, og vi gjorde stop ca. 2/3 af vejen i Rendsburg - en gammel hyggelig tysk by.

Vi blev en ekstra dag her og havde besluttet at tage toget til Kiel. Der var Kielerwoche, og det ville vi da godt lige opleve. Igen en skøn solskinsdag, hvor Kiel tog sig ud fra sin bedste side. Der var masser af aktivitet og leben - og så var der mange fantastiske flotte store træskibe. Mange forskellige regattaer på vandet kunne vi også følge med i langs den lange havnefront.

Næste stop blev Damp, som ligger godt nord for Kielerkanalen. Sejladsen hertil var vældig trafikeret, og der var meget at se på - stadigvæk mange regattaer i forbindelse med Kielerwoche og træskibe, som var på vej sydpå til Kiel.

Damp var faktisk en fin havn med megen aktivitet og en flot badestrand. Desværre var vejret ikke det bedste i de to dage vi lå der.

Så til Sønderborg i skodvejr! Men nu ville vi videre.... Sønderborg er en dejlig by, som vi har besøgt flere gange. Vi lå i by havnen lige ved slottet og broen, hvor der er meget at kigge på - både på vandet og på havnefronten.

Men, igen var det koldt og en del skyet vejr, så meget af tiden må tilbringes i kahytten med varme på.

Så er det jo, at det ikke kan undgås, at tankerne går til Caribien og meget af den dejlige sejlads vi havde der!!!

Åbenrå - min hjemegn var næste havn. Min far sejlede med på denne tur op gennem Alssund og ind af fjorden til Åbenrå. Det var så til gengæld en skøn dag, og vi tre havde den fineste sejlads, som min gamle far på 83 år vist også nød. På vejen mødte vi også Kongeskibet, så det var stort.

Nu ligger vi så her i Årøsund i det bedste vejr i dag. Turen hertil i går fra Åbenrå var ellers grå og regnfuld - og til sidst blæsende! Men det er jo det danske sommervejr, som vi sejlere må affinde os med - på godt og ondt.

Ja, Caribien er et afsluttet kapitel for denne gang - og Stillehavet blev det ikke til, men derfor behøver man jo ikke holde op med at drømme og planlægge, hvordan vores næste tur skal foregå .....

 

NB: Torbens ryg arter sig for det meste, men der skal altså ikke meget til før han ømmer sig. Jeg må nok have ham til nogle smidighedsøvelser, når vi er hjemme igen. Jeg skal jo gerne have kaptajnen med på min næste sejlads!!!

23-05-2017

Florida, d. 23/5 -17 

Bahamas - Exuma: Great Exuma (Georgetown), Staniel Cay, Warderick Wells, Highborne Cay, Nassau, Bimini (Alice Town)

Florida - Miami og Fort Lauderdale 

I skal da ikke snydes for sidste del af vores sejlads her i Caribien - for den har da bare været fantastisk. På den ene side en god måde at slutte af på, men det gør det ikke nemmere, at tænke på, at eventyret her snart har en ende!

Exuma er en lang ø-gruppe i Bahamas, hvor vi lagde ind fire steder. 

Vi startede i Georgetown, som er en fin typisk caribisk by - støvet, gamle huse, lidt øde og alligevel farverig. Vi havde smidt anker et stykke fra byen, for at ligge bedre i læ - det blæste meget de dage. Så vi fik nogle ordentlige (våde!!!) ture i dingyen.

Det var over påske vi lå der, så påskefrokost og kirkebesøg blev det også til.  

I kirken tog det 2 1/2 time, og den var proppet med syngende og glade mennesker. Også personlig på den måde, at folk der havde fødselsdag i den kommende uge kom op til præsten og blev lykønsket og besøgende nationale/internationale gæster blev budt velkommen og spurgt ind til hvor de kom fra. Og i ca. 5 min gik man rundt og hilste på de andre med hånd eller kram - skønt! Alt i alt en god oplevelse, som man kun kunne blive i godt humør af. 

Staniel Cay var et must. Kasper havde læst om svømmende grise, så det måtte vi se. Ganske rigtigt, på en strand gik og svømmede små og store grise og blev fodret med diverse fra turister. Tror de var altædende, de åbnede bare munden!

Vi lå også for anker her, og der var virkeligt fint på øen - med en hyggelig bar på yachtklubben!!!

Der er en berømt grotte her i vandet (Thunderball), hvor man kunne snorkle ind ved lavvande - og der var de flotteste fisk og omgivelser. Grotten har faktisk været med i en James Bond film fra 1965, hvor den lagde navn til filmen – eller var det omvendt?!

De to næste øer vi besøgte på vejen nordpå, var også så fine. Fælles er jo, at vi ligger for anker i det flotteste vand, og kan svømme og snorkle, når vi vil - og vejret er heldigvis som regel godt.

Sejladsen mellem øerne var dagsture a 4-8 timer, med god vind - halvvind eller skråt bagfra. Så der var fulde sejl og god fart på Con Kiki - se det er sejlads, vi piger også kan lide.

Nassau, som er Bahamas' hovedstad, var næste stop. Byen ligger meget flot mellem New Providence og Paradise Island. Vi lå her i havn, lige ved den bro, der forbinder de to øer. Så her var der meget at kigge på. Mange krydstogtskibe lægger til her, og det er byen også gearet til, uden der gik for meget af hyggen og charmen. 

Vi gik over broen til Paradise Island, som er ret fyldt med turister, og vist er for de rige. I hvert fald ligger der et kæmpe Atlantis Hotel, og en marina fyldt med kæmpe motorbåde, som fylder godt op på flere måder.

Efter at have ligget for anker i flere dage, er det også dejligt at komme i havn med alle de bekvemligheder der er - vask af tøj, indkøb af mad/drikke, ordentligt bad, internet og måske et cafebesøg!

Bimini øerne var en lidt længere sejlads på ca. 26 timer, så vi havde natten med. Det var en fin sejlads, og med fire mand om bord er det en luksus med en tre timers vagt. 

Indsejlingen til North Bimini havde for en gangs skyld bøjer at sejle efter - alligevel lykkes det os at stå på grund lige uden for havnen, selv om vi denne gang var på den rigtige side! (jfr. næste afsnit).  Dybdeangivelserne i kortene var mere vild- end vejledende! Det er sandbund, så ingen skade sket, og vi var hurtigt fri, men pyh - det giver pulsstigning! 

En lille hyggelig marina, Browns Marina, som består af en bro, ligger vi i her. Alice Town er en lang smal, igen typisk caribisk by - uden at gøre det helt store væsen af sig.

MEN stranden på vestsiden er fantastisk og det nyder vi.

Farvel til Bahamas og goddag til Florida. Mandag d. 1/5 sejlede vi til Miami, det er direkte vestpå fra Bimini, ca. 8 t sejlads. 

En marina i downtown Miami ligger ved Bayside, hvor vi skal ind. Her er også bøjer i indsejlingen og da mærker vi også bunden - men da er vi også på den forkerte side af bøjen!!! Kaptajnen forstår det ikke, bøjerne har i indsejlingen ændret karakter - det er noget med rød/grøn og styrbord/bagbord!

2/5 siger vi farvel til Julie efter næsten 4 mdr. på Con Kiki - arbejdet kalder. Det har været en fornøjelse at have hendes gode selskab og hjælp ombord.

Vi ligger syv dage i Miami og nyder mest livet på båden og ved havnefronten, hvor der er godt gang i den med forretninger, restauranter og live musik.

Om søndagen tager vi dog en taxi til Miami Beach, ca. seks km borte, for at gå rundt og mærke stemningen og besøge stranden - og vi bliver ikke skuffet, der er virkeligt liv og glade dage der. Bare at sidde og kigge på alle de forskellige mennesker i alle aldre, størrelser, hudfarver og mere eller mindre farverige beklædninger - er så sjovt.

8/5 sejlede vi mod Fort Lauderdale - en fin sejlads op langs kysten. FL er fyldt med vandveje indenlands, som gør det meget fint at sejle her med de fineste huse ned til vandet og deres store både nede i baghaven.

Her lå vi ved Las Olas broen og marina - og fem minutters gang til FL Beach. Vi vidste at lastning af Con Kiki blev d. 15 eller 16/5, og tiden indtil skulle også bruges til praktiske gøremål med at gøre båden klar. Genua (stort forsejl) blev taget ned og fok (mindre forsejl) sat på - klar til sejlads i DK! Watermaker blev skyllet igennem på en speciel måde. Båden blev gået igen for rustmærker og fik besegling på. Hyndebetræk kom af og blev (hårdt tiltrængt) vasket. Køleskab blev langsomt tømt for indhold og ismaskine rengjort og pakket væk (klar til drinks i danske farvande)! Og sikkert en del andre ting blev ordnet (af drengene).

Men næsten dagligt blev der også tid til strandbesøg og svømmeture i det dejlige vand. Kasper var min faste partner her, da Torben er mere ustabil.

Kasper har været vores faste gast, siden han kom ombord sidst i oktober. Faktisk var han jo kaptajn i syv uger, da Torben måtte en tur til DK - og han har gjort det så godt. 

Han har været en kæmpe hjælp - alle de gode fisk han har fanget, rengjort og ofte tilberedt - dingy og motor i/op af vandet (med god hjælp af Julie) - hoppet i vandet, når anker skulle checkes - studeret og fundet nye gode steder vi skulle besøge - god energi og humør (og mere tålmodighed end sin far!)

Jeg har tænkt over, at det med sejlads er lidt som et ægteskab – hvis det engang imellem er lidt hårdt og ubekvemt – sætter man mere pris alle de andre dage! En hård vind eller møgvejr stopper jo også på et tidspunkt, som et godt skænderi!

Tirsdag d. 16/5 var alt pakket og klart. Vi sejlede hen til det store fragtskib HHL New York, og mens vi kom i en følgebåd med vores bagage, blev Con Kiki løftet ombord i fin stil. Er nu på vej mod Bremerhaven med forventet ankomst d. 13/6.

Sådan ender vores caribiske sejleventyr. Det har været en fantastisk rejse på mange måder og alle de dejlige oplevelser vi kan tage med os, vil vi aldrig glemme ...

Lige nu rejser vi rundt i Cuba og Florida. Derefter genoptager vi sejladsen under mere hjemlige himmelstrøg i et par måneder. Der kommer mere nyt her fra senere …

Hvis I orker eller er interesseret har jeg lavet Torbens irritationsliste på sejlturen i prioriteret rækkefølge:

  • for lidt vind/for meget vind/vind fra forkert retning
  • sejl der "slasker" p.g.a. ringe vind
  • ukendt støj/lyde fra båden
  • customs ansatte, der er uduelige og/eller ubehøvlede
  • dårligt/langsomt internet
  • papirer eller ting som er væk!
  • rod på "hans" bord (ved plotter/navigationsudstyr)
  • når Kasper og jeg ikke er enige med ham i, hvordan genuaen skal lægges sammen - pyh...
  • ikke mere kaffe (kun øko- el kanelkaffe)

 

 

15-04-2017

14/4 -2017 George Town, Bahamas

Patillas - Jobos - Ponce - La Parquera - Boqueron - Mayaquez (alle Puerto Rico), Ocean World Marina, Puerto Plata, Dominikanske Replublik 

Grand Turks - South Caicos - Grace Bay og Blue Haven Marina, Providenciales (alle Turks and Caicos Islands)

George Town, Great Exuma, Bahamas

Så er vi vel tilbage på Con Kiki, og det var dejligt at kunne genoptage sejladsen. Jeg var fire uger i DK og Torben syv uger. Kasper og Julie havde selv sejlet rundt her, og passet godt på båden.

Jeg fløj til Puerto Rico, og blev samlet op i Patillas, som ligger i det sydøstlige hjørne af Puerto Rico. Det var selvfølgelig rart at se de unge igen, og lynhurtigt er man tilbage i sejler-mode - alt det dejlige ved livet ombord såvel som det, der er mere ubekvemt!

Vi bevægede os vestpå af Puerto Ricos sydkyst og lagde ind flere steder - alle for anker. Generelt var Puerto Rico et meget fint bekendtskab. Jeg kendte ikke så meget til landet, og havde ikke gjort mig de store forventninger. Alle steder hvor vi kom frem var folk bare så venlige og hjælpsomme. De små byer vi besøgte var meget "lokale", og vi så kun få turister. Butikker og restauranter/cafeer var ikke bygget til turister, men blev brugt af de lokale der - så hyggeligt. Naturen og de bugter vi lå i var rå og uspolerede - og det blev til mange ture rundt i gummibåden på de steder.

Dagen før jeg kom havde de unge mødt et australsk ægtepar, som var i starten af tresserne. De havde for fem år siden købt båden her i Caribien, og haft den liggende her siden. Et par gange havde de været her nogle måneder og sejlet rundt. Nu skulle båden med hjem til Australien, så de skulle mod Panama, og over Stillehavet. Dem fulgtes vi med i Puerto Rico på hvert stop, og havde mange hyggelige timer sammen. 

Jeg kan ikke lade være med at beundre sådan et par i den alder, at de sejler alene over de store oceaner - det er så sejt! Dejligt at møde så skønne mennesker og høre deres historier.

Fra Puerto Rico havde vi besluttet at tage en lang sejlads mod Turks and Caicos Islands - ca 350 sømil.

Vi havde dog også en plan B, og det var at gøre stop på nordsiden af den Dominikanske Republik i en privat marina, der så ok ud, og det var faktisk på vejen efter ca. 250 sømil. 

Af flere gode grunde valgte vi dette - for at få handlet stort ind, vasket tøj, få et ordentlig bad, få tanket diesel, og ikke mindst få en god nattesøvn. Efter tre nætter på havet med skift af vagt på tre timer, og tit svært at sove ordentlig, er en ordentlig nattesøvn værdsat.

Marinaen var fin, og det var et godt stop for os. Selv da fem mand høj troppede op, og skulle se alle papirer, og checke båden for diverse ting og sager, bl.a. narko. Alt forløb dog i god ro og orden, selv om vi havde læst om både, som havde været ude i bøvl og korruption. Vi  tog ud om aftenen, og fik en god middag, og Kasper og Julie besøgte marinaens casino - det skulle de nok ikke have gjort!

Næste dag sejlede vi videre mod Grand Turks - den sydligste ø i øgruppen Turks and Caicos, en tur på ca 100 sømil, så en natsejlads.

Dette område (Silver Banks) er kendt for, at hvaler i januar-marts kommer her for at nære deres unger i det rolige og lave vand. Derfor er der store chancer for at se pukkelhvaler her. Men selv om vi spejdede dagen lang i det blikstille vand, så vi ikke en eneste - til stor skuffelse for alle, men især Kasper havde drømt om denne mulighed. Vi fik dog besøg af delfiner, og det gør også altid en i godt humør.

Da vi sejlede ind til Grand Turks for at smide anker, var det på det skønneste turkis-farvede vand, jeg endnu havde set. Selv om vi smed anker på 10 m vand, kunne vi se bunden. Så noget af det første her var en svømmetur - og nøj, hvor var det lækkert. 

Når der kommer krydstogtskibe til Turks and Caicos, lægger de til her, men lige søndag, hvor vi var der, var der ingen. Det giver en dejlig ro og fred, men til gengæld er alle små boder og cafeer ved stranden lukkede. Men vi nød det alligevel her. Hovedstaden, Cockburn, ligger her på øen. Vi nåede dog ikke dertil, da vi sejlede videre dagen efter mod South Caicos.

Vi havde en skøn sejlads ca. 5 timer dertil, med de udfordringer, der er i disse lavvandede områder med stærk strøm, og til tider voldsom blæst/bølger. På dette stræk lykkes det os at skue et par hvaler ca. 100 m væk. 

Vi havde to nætter her for anker i meget uroligt vand, så man næsten kunne blive søsyg bare ved at være på båden.

På South Caicos bor kun ca. 1200 personer, og der er råt og forblæst. Ikke en cafe eller butik så vi her. Der var et hotel/resort, hvor vi opholdt os noget, da der var god internet, og de havde et dykkercenter. Vi havde to gode dyk her i det fantastiske flotte og klare vand. Desuden var vi dagen efter ude og snorkle, hvilket også var så flot.

Nu var der en dag til, at Torben skulle komme til Providenciales, den mest turistede ø i T&C. Vi havde ca 14 timer sejlads hertil, så natten måtte med. Vi tog ankeret op kl 23 i temmelig meget blæsevejr. Hurtigt fandt vi ud af, at autopiloten ikke fungerede. Da hverken Julie eller jeg er de bedste til at håndstyre under de forhold, var det Kasper der natten over stod ved roret og håndstyrede. Han klarede det flot og uden et kny. Ved kl. 6 tiden skiftede vi retning 90 grader og tog storsejl ned pga vindretning - og så ville autopiloten igen. Kasper fik sig et tiltrængt hvil, og Julie og jeg  kunne overtage "styringen" igen.

I Providenciales sejlede vi ind til til flotteste 19 km lange strand på nordkysten - Grace Bay - og smed anker. 

Om aftenen kl 21 kom Torben om bord, så godt endelig at se ham igen. 

Efter to nætter her meldte de megen blæst fra nord, så vi fandt en marina ganske tæt på, hvor Con Kiki med sin 2 1/2 m dybgang kunne komme ind. Indsejlingen var udfordrende pga store sandbanker hist og her. På vej ind her fik vi følgeskab af delfinen Jojo, som er kendt i bugten - virkeligt hyggeligt. Skøn marina med en fantastisk udsigt og gode havneforhold.

Vi lejede en bil en dag, så vi kunne kom rundt på øen. Vi så bl.a en conch farm (konkylie), hvor vi hørte og så om deres opdræt af disse. Så fandt vi en sjov og kendt restaurant på stranden, hvor vi smagte conch i forskellige retter. Ellers var der ikke det store at se på øen, det er det skønne hav, og deres omgivelser, de lever på.

Efter 2 dages sejlads videre mod nordvest, er vi nu nået til de skønne Bahamas øer. Turen hertil var noget blandet, men mest med store bølger ind fra siden, som gav en gyngende sejlads - ikke til glæde for alle! Torben klarede nu strabadserne fint og føler sig vist i fin form.

Vi ligger ved George Town på øen Great Exuma - og fortsættelse følger.......

15-04-2017

Som bekendt var Kirsten og jeg nødsaget til at tage hjem til Danmark for en stund. Heldigvis kunne Kasper & Julie bruge og passe på båden imens. Deres venner efterspurgte lidt nyheder fra dem, og her kommer Julies opslag på Facebook.

Ja go'daw og o'høj!
Der har været efterspørgsel på nogle billeder fra vores sejltur. Det kommer der så her sammen med en lille forklaring.

Som nogle ved, var det meningen at Kasper og hans forældre skulle have været i Stillehavet og på vej mod Galapagos nu. Jeg skulle så have været hjemme igen fra d. 15/3-1/5 og mødt dem, når de nåede Fransk Polynesien.
Desværre fik Kaspers far, Torben, ondt i ryggen i starten af januar. Vi håbede til det sidste, at det ville gå i sig selv ...men en undersøgelse på St. Thomas viste, at det var en diskusprolaps. Det betød at han og Kaspers mor, Kirsten, måtte rejse hjem til Danmark, for at han kunne blive opereret.

Efter en del overvejelser om hvad der skulle ske, nu hvor de skulle hjem, blev det besluttet at Kasper og jeg fortsatte rundt i Caribien ved de Britiske og Amerikanske Jomfruøer på egen hånd. Takket være super fleksible kolleger og en god chef, har jeg fået forlænget min orlov fra d. 15/3 til d. 7/5! 🎉😷👏🏼
Jeg har ikke meget sejlererfaring og der var en del praktiske ting vi skulle sættes ind i.
Vi har haft knapt 5 uger på egen hånd og det er heldigvis gået rigtig godt. Vi har måtte lære nogle ting på den hårde måde men det er nu også sundt indimellem.

Vi har desværre haft (for meget) vind de sidste to uger, hvilket har gjort det svært, at sejle steder hen vi gerne ville.
Vi brugte lang tid ved St. John, hvor ca. 2/3 er nationalpark. Er rigtig fin ø og vores favorit blandt de tre Dansk Vestindiske øer.
Her fejrede jeg min 29 års fødselsdag, vi var på nogle rigtig fine strande og gik en lang og flot tur op til et punkt som hedder Ram Head. Herfra kunne man se 75 km til St. Croix, virkelig en flot udsigt.
Vi sejlede herfra til de Britiske Jomfruøer. Her lejede vi dykkerudstyr og dykkede på egen hånd. Kasper havde sit dyk nr. 100, så man kan sige at han havde prøvet det før. Dog var det også lidt nervepirrende, at skulle dykke på egen hånd, da vi overhovedet ikke kendte forholdene osv. Vi havde købt en bog, så vi kunne læse om forholdende de forskellige dykkersteder og i det store og hele havde vi nogle vellykkede dyk.
Vi sejlede videre til en fin lille bugt, Cane Garden Bay, hvor vi brugte en weekend. Der var gode drinks til happy hour med live musik og en skøn strand. Her satte vi rekord i strandtennis med 734 slag frem og tilbage. 🏓🏆🏝

Vi fortsatte videre til en havn i læ for kraftig blæst og dårligt vejr. Her fik vi ordnet nogle praktiske ting på båden, når nu forholdene ikke rigtig var til at sejle.
Da vejret blev bedre satte vi kurs mod Puerto Rico. På vejen gjorde vi to stop. Det ene ved en ø som hedder Culebra. En fin lille ø, hvor mange kører rundt i små golfbiler, så vi lejede sådan en og så os omkring.
Det andet stop var på øen Vieques, hvor vi primært var for at se lysende alger i en særlig bugt. Det var helt fantastisk. Man kunne ikke se dem i overfladen men så snart man stak hånden i vandet, lyste de op.

Her til morgen var vi tidligt oppe og ankom til Patillas på Puerto Rico's sydkyst. Kirsten er kommet retur og det er hyggeligt at have hende ombord igen. Nu venter vi bare på at Torben kommer sig helt ovenpå den veloverståede operation og håber at han er retur i starten af april.
Herfra vil turen fortsætte mod Cuba og måske Bahamas.

Mange tanker her fra det store hav og med håb om at det går godt hjemme i den lille andedam 😊👫⛵️🇩🇰🦆

PS. Der er flere billeder og beretninger fra Torben og Kirsten på www.conkiki.dk